torsdag den 22. oktober 2009

Alle elsker Emmy


- jeg gør i hvert fald! De voksne har Nynne, som skriver dagbog og laver lister over både de gode og de mere kiksede ting i livet, børnene har Emmy.

Mette Finderup har skrevet efterhånden 6 bøger om teenageren Emmy fra den lille jyske by Karleager. Jeg har læst dem alle sammen og venter allerede spændt på nyt om Emmy. Hun er en ganske almindelig pige, hvis forældre er skilt. Hendes far er flyttet til København, og hendes mor er blevet kæreste med (chok!) Emmys matematiklærer! Ikke så fedt, når man nu hader matematik ...

Vi hører om livet i klassen, hvor Emmy har både hjerteveninder og det modsatte. Hun får også nye venner det år, hun er på efterskole. Alt i alt er Emmy en helt almindelig pige, som ligner en vi kender, og hendes glæder og sorger er ligeledes genkendelige. Jeg synes, det er dejligt med en historie, som er helt nede på jorden og uden spor af mystik og fantasy - og så er bøgerne skrevet på en måde, så man både har noget at grine af og noget at tænke over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bland dig! Smid din kommentar hér