onsdag den 12. august 2009

Billedbog

Den sultne kat af Eske K. Mathiesen
Der findes en række eventyr så som Pandekagen, hvor først en og siden mange vil æde eller bliver ædt af en. Sådan en bog er Eske K. Mathiesens Den sultne kat. Og den er et rigtig grovædende møgdyr er den. Katten. Og det gør bestemt ikke bogen ringere. Når der så oven i købet bliver skrevet i et saftigt sprog med ord som Slagteslubbert, Hare Rumpehopper, Vipperøv, Krøllegris, Statsmedister og Fimsebus så bliver læsningen intet mindre end frydefuld. Og da Ursula Seeberg har brugt hele sin farvelade på at illustrere er det enormt fedt et bruge en halv grine time på sådan en billedbog.
Aldrig så man så grum en grovædende kat som på side 13 og 14!

Den punkterede Nisse af Eske K. Mathiesen
Noget rigtig sjovt er, at man på en af de sidste sider af Den sultne kat møder en skrædder, der stikker nålen i katten. Og så render man også ind i ham på forsiden af Den punkterede Nisse, hvor det er nissen der er under behandling. De to bøger hænger da også samen på den måde, at de begge er eventyrtolkninger eller gendigtninger. Med billeder af Ursula Seeberg. Efter at have læst disse to værker, kan man ikke blive andet end fan af hende. Hun er fantastisk! Nå men fatter inviterer nissen ind på gården, får succes og mutter og hendes åndsvage katte bliver misundelige – de ser sig gal på nissen. Kort fortalt, og ikke nær så sprudlende som Eske K. Mathiesen gør det sødsuppe slubrende og med muselort skrumlende med fede poter! Det er et sprog man bare ikke bliver træt af. Malende – næsten så godt som Ursula Seeberg, og hun er godt nok fantastisk!
Frederik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bland dig! Smid din kommentar hér