Hamlet er et af verden litteraturens højdepunkter. Fra 1600-og-hvidkål, men stadig gribende, dyb og actionpact!
Så hvordan tør et godt nok velrenomeret dansk billedbogsmakkerpar give sig i kast med sådan en juvel? Jamen - det er der jo slet ingen grund til, at de ikke skulle. Ikke hvis de er så fænomenale som Oscar K og Dorte Karrebæk.Efter deres egen perle Idiot! er himlen grænsen for deres udfoldelser og kvaliteten af dem - og med hamlet er de tæt på! Hos K&Karrebæk er Hamlet en solbebrillet, utilpasset Punkpoet - teenager, forstås. Og Ofelia den fortvivlede elskende en herlig, elskelig, melankolsk, uskyldig og dybt romantisk pige på kanten af kvinde - med et strif goth. Et vidunderligt par. Som et møde mellem Øst for Paradis og Ghostworld - Steinbeck og Clowes - James Dean og Scarlet Johansson!
Teksten af Oscar K holder hele vejen i tilpas respekt for forlægget og med bevarede blanke vers - og dog alligevel med plads til indslag fra dansktoppens tåre af guld.
Illustrationerne af Dorte Karrebæk er mindst lige så respektfuldt vovede med patice af både Jeanne d'arc og grubleren - med Bayeux-tapetet som gennemgående frise, der ender i en håndfuld kulørte løsetråde og fem små meget symbolske hvide. Det er fremragende, simpelthen.
Hamlet er kort sagt et mester værk - af Oscar K. og Dorte Karrebæk. Og lidt af ham der Shakespeare.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bland dig! Smid din kommentar hér