torsdag den 20. august 2009

Albert af Lani Yamamoto


Der er flotte prangende billedbøger med fantastimastiske fejende vilde og voldsomme historier fra eksotiske eventyrverdener.
Og så er der nogle billedbøger med en lille fortælling fra en børneverden. I øjen højden og i bekendte omgivelser. Sådan nærværende og trygge.
Og så er der billedbogen Albert. Hvor det nære og bekendte - helt i øjenhøjde - pludselig folder sig ud i en fantastisk tur fra netop det nære og til universets grænser. Drevet af barnets undren og forunderlige forestillingsevne. Det kunne man så gøre ved vilde og voldsomme illustrationer i stærke PANG-farver. Men den lille fortælling om ALbert på en regnvejrs dag i den lille billedbog af Lani Yamamoto bliver netop forunderlig stor ved sine stille farver og simple illustrationer af en stille historie, der i et fejende nu fører os hjemmefra til verdens ende og tilbage igen. Sådan nærværende og trygt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bland dig! Smid din kommentar hér