tirsdag den 16. juni 2009

Åh nej, ikke knapper...ARGH....


Her på bloggen har I tidligere kunnet læse en anmeldelse af historien om Coraline, Niel Gaimans tænderskærende, hårrejsende grumme gyser, hvor Coralines ’forældre’ pludselig har sorte knapper, der hvor deres øjne plejer at være.
Og nu har jeg igen fundet en rigtig god og grum bog med knapper som et aldeles rædselsfuldt element.

Det er en helt almindelig hyggelig morgen. Med sol og morgenmadslyde. Rie vågner. Ligger under dynen sammen med tøjelefanten Øjvind. ”Ingen smerter. Og intet blod. Ikke en dråbe. Ingen ting.” Men der sidder to knapper syet fast i Ries håndflade! Hvor kommer de fra? Er det Mor, der har gjort det? Ja, hvad er det, der sker med Rie? Godt hun har Øjvind – med øjenperler, der klirrer glasagtigt mod hinanden.

To knapper i hånden er en fremragende billedbog. Illustrationerne er rigtig gode, fordi de viser, hvordan Rie oplever den højst sindsoprivende dag, bogen fortæller om. Den er både uhyggelig, varm og god at tale om. Og der er bare noget højst foruroligende ved KNAPPER!!

Frederik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bland dig! Smid din kommentar hér